Om os

Velkommen!

Vi glæder os til at byde dig velkommen i vores skønne hus, der er opkaldt efter en admiralinde, har været inspektørbolig i mange år, og har huset gårdens mange karle og piger i sine velmagtsdage. Nu huser det Edelsminde Bed & Breakfast. Vi ser frem til at huse dig eller jer til én eller flere overnatninger i ét af vores smukke og velindrettede værelser.

Vi ligger blot 500 meter fra Gisselfeld Kloster og 6 km. syd for Haslev. Vi er med vores beliggenhed det perfekte udgangspunkt for utallige oplevelser og udflugter til seværdigheder. Tag på opdagelse i den del af Sjælland, der rummer alt fra Svenskekløften til Camp Adventure og BonBonland.

Edelsminde Bed & Breakfast har til huse i den gamle afbyggergård fra Gisselfeld. En afbyggergård er en gård, der er udskilt fra et større landbrug. Den oprindelige gård er fra 1800-tallet og blev opkaldt efter admiralinde Edele Sophie Kaas. Den nuværende bygning er fra 1932, og bærer stadig navnet Edelesminde. Vi har i valg af navn til vores Bed & Breakfast valgt at forenkle det til det mere mundrette ”Edelsminde”.

Husets sammensatte arkitektur bærer præg af at have været inspektørbolig med store rum og højt til loftet i den vestlige ende, og gård med plads til karle, piger,  samt køkken og folkestue i den østlige.

Kort sagt: Et hus med de helt rigtig rammer til Bed & Breakfast!

Vi ser frem til at huse dig eller jer.

Edelsminde Bed & breakfast – en del af Destination Gisselfeld

Adresse

Edelsminde Bed & Breakfast

Nielstrupvej 2A

4690 Haslev

Tlf: (+45) 31 10 00 12

Mail: info@edelsminde.dk