Edelsminde Refugium
Gisselfeld
Velkommen til
Her er ro og plads til fordybelse for individer og teams.
Edelsminde har virket som B&B i mere end 10 år. Vi skifter nu navn til Edelsminde Refugium - Gisselfeld, fordi vi kan mere end tilbyde en seng og morgenmad.
B&B fortsætter som hidtil, du booker blot dit værelse og nyder roen på landet og en dejlig overnatning med morgenmad næste dag.
Refugieophold "Træk stikket". Trænger du til at trække stikket et par dage, en uge eller længere tid, så er Edelsminde Refugium stedet for dig. Kontakt os for mere om info om vores refugie-ophold.
Book hele huset. Som noget nyt kan du nu booke hele huset inklusiv stuer og køkken. Inviter teamet med på dage med fokus på retning og relation, eller tag familien eller venner med på landet til festlig fejring og skønne minder.
Kontakt os for info og ønsker for sådan et ophold.
I forlængelse af Gisselfeld Klosters slotspark, hviler Edelsminde på bakken med udsigt over ét af de smukkeste områder på Sjælland, med højt til himlen og bakkede marker hvor du kan lade blikket vandre. Nyd den gamle dyrehave 100 meter fra hoveddøren, eller læn dig tilbage i en liggestol og lyt til vindens susen.
Du behøver ikke gå i Kloster, for at tjekke ind på et refugium.
Omgivelser
Landskabet bærer præg af istidens ismasser, der har efterladt landskabet kuperet, og med store områder med skov og snoede veje. Med det smukke landskab og charmende huse er der meget at se på.
I sommerhalvåret byder de nære omgivelser på et væld af muligheder – alene på Gisselfeld Klosters jorde er der muligheder for at udforske subtropiske potteplanter i Paradehuset (Orangeriet på Gisselfeldt) og trætoppe i Camp Adventure, lære karpens historie at kende i Fiskemesterhuset, eller tag på omvisning på klosteret og bliv klogere på stedets historie.
Du er også velkommen til at kontakte os under dit ophold, så kan vi vejlede dig yderligere.
Værelserne er unikt indrettede
Individuelle og smagfuldt indrettede værelser, der er skabt til at slappe af i. Fri WiFi og adgang til fælles gæstestue med gratis kaffe og te, samt mulighed for at bestille lækker, primært økologisk morgenmad.
Glamping
Kom helt tæt på naturen og få ro, nærvær og frisk luft, uden at du skal gå på kompromis med alt det gode, fra et værelse. Vi åbner for glamping fra foråret til efterår.
Mødeophold
Teamdage, strategiarbejde, kurser og seminarer. Book alle vores faciliteter og nyd den ro, det giver at være bare jer. Lav mad sammen i det store landkøkken, nyd fælles spisning i spisesalen, sov på hvert jeres unikke værelse, brug inde-møderummet – eller det uden for, slap af i pejsestuen eller rundt om bålet.
Ud over ophold, tilbyder vi også mødefacilitering og ledelsesudvikling.
Events
Yogaretreat? Rund fødselsdag? Seminar? Skriverefugium? Wellnes-polterabend?
Kontakt os for at hør om jeres muligheder for et unikt ophold, hvor I frit kan benytte alle faciliteter på stedet.