Fra centrum af København tager det 45 min. i bil at komme "på landet", og nyde nogle dages ro og oplevelser i det varierede og historierige landskab med de mange spændende udflugtsmål.
Den smukke slotspark Gisselfeld Slotspark er på ca. 40 ha, og blev anlagt i slutningen af det 19. århundrede af den berømte engelske havearkitekt H. E. Millner. Oplev den engelske landskabshave med skønne oaser.
Tag på rejse tilbage i tiden. Når du går rundt i bunden af Faxe Kalkbrud, befinder du dig på bunden af et mere end 63 millioner år gammelt hav, hvor hajer og krokodiller svømmede rundt.